Hasselnødder er små, runde nødder med en dejlig sprød konsistens og en mild, let sødlig og nøddeagtig smag. De vokser på hasselbusken og gemmer sig i deres karakteristiske skal, indtil de er modne og klar til høst.
Den gode, fyldige smag gør hasselnødder til en klassiker i køkkenet. De passer særligt godt sammen med chokolade, men er også skønne i kager, brød, granola og andre søde sager. Prøv dem også grofthakkede som topping på morgenmaden eller rist dem let for at fremhæve den nøddeagtige smag endnu mere.
Hasselnødder kan selvfølgelig også nydes helt enkelt, som de er – en lille håndfuld som snack eller sammen med tørret frugt. En alsidig nød, der er god at have stående i køkkenskabet og nem at finde anvendelse til i både hverdagens morgenmad, bagværk og lidt ekstra hyggelige stunder.
Men ved du egentlig, hvor og hvordan man dyrker de små, runde nødder?