Valnødder er en fantastisk råvare med en mild, let bitter smag, der gør dem velegnede i både søde og salte retter. Deres karakteristiske, hjerneformede udseende og riflede overflade gør dem let genkendelige – og elskede i køkkenet.
Valnøddetræer springer ud senere end mange andre træer, men deres kraftige vækst hæmmer nemt anden vegetation omkring dem. Det er derfor ikke ideelt at plante køkkenhave eller blomster tæt på et valnøddetræ.
Valnødder er alsidige: Brug dem i bagværk, salater, pestoer eller nyd dem rå som en perfekt snack. Hos os er alle varer økologiske – for både smagens og naturens skyld.
Søg inspiration til madlavning med valnødder i vores opskriftsunivers.